Udbudsloven er den danske lov, der fastlægger, hvordan det offentlige skal købe ind, når kontraktens værdi overstiger EU’s tærskelværdier. Den gældende udgave er lovbekendtgørelse nr. 116 af 3. februar 2025, og den gennemfører EU’s udbudsdirektiv 2014/24/EU i dansk ret. Loven opstiller syv udbudsprocedurer, og den forpligter enhver ordregiver til at overholde principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.
⚠ Beløbene i udbudslovens § 6 er ikke de gældende tærskelværdier
Det er den vigtigste faldgrube ved at slå loven op, og næsten ingen skriver det: tallene, der står i lovteksten, er forældede.
- Udbudslovens § 6 siger 38.624.809 kr. for bygge- og anlægskontrakter. Den gældende tærskelværdi er 40.313.840 kr.
- § 6 siger 998.019 kr. for statslige ordregiveres vare- og tjenesteydelseskøb. Den gældende er 1.044.400 kr.
- § 6 siger 1.541.715 kr. for ikkestatslige ordregivere. Den gældende er 1.611.360 kr.
- § 7 siger 5.583.000 kr. for sociale og andre specifikke tjenesteydelser. Den gældende er 5.595.000 kr.
Forklaringen er, at tærskelværdierne fastsættes af Europa-Kommissionen hvert andet år ved forordning, mens lovteksten kun opdateres, når loven i øvrigt ændres. Lovbekendtgørelsen fra februar 2025 bærer derfor stadig beløbene fra 2022-2023. Forordningen har forrang — så det er de beløb, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør, der gælder, ikke dem i paragraffen.
Slå altid det aktuelle beløb op i stedet for at læse det i loven. Se alle tærskelværdier for 2026 og 2027, hvor de gældende beløb står samlet.
Udbudsloven i tal: lov nr. 1564 af 2015, senest bekendtgjort som nr. 116 af 3. februar 2025
- Oprindelig lov: lov nr. 1564 af 15. december 2015, i kraft 1. januar 2016.
- Gældende bekendtgørelse: LBK nr. 116 af 3. februar 2025.
- Ændret ved: lov nr. 204 af 5. marts 2019, lov nr. 1251 af 30. november 2019, § 1 i lov nr. 884 af 21. juni 2022 og § 6 i lov nr. 1668 af 30. december 2024.
- Gennemfører: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014.
- Ressort: Erhvervsministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Lovens formål: § 1 handler om pengene, § 2 om spillereglerne
Udbudslovens § 1 siger, at formålet er at fastlægge procedurerne for offentlige indkøb, så der gennem en effektiv konkurrence opnås den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler. Loven er altså først og fremmest et redskab til at få mere for skattekronerne — ikke et beskyttelseshensyn over for leverandørerne.
§ 2 pålægger ordregiveren tre principper, der gælder hele vejen igennem:
- Ligebehandling — ingen tilbudsgiver må stilles bedre end andre.
- Gennemsigtighed — kriterier og fremgangsmåde skal være kendt på forhånd.
- Proportionalitet — kravene skal stå i rimeligt forhold til opgaven.
Dertil forbyder § 2, stk. 2, at et udbud udformes for at undgå loven eller kunstigt begrænse konkurrencen — for eksempel ved at skræddersy kravene til én bestemt leverandør.
De syv udbudsprocedurer i § 55 — med paragrafhenvisninger
Udbudslovens § 55 er den bestemmelse, alt andet hænger op på. Den siger, at et udbud skal gennemføres efter en af syv procedurer:
| Procedure | Paragraffer | Kort fortalt |
|---|---|---|
| Offentligt udbud | §§ 56-57 | Alle må byde direkte på udbudsbekendtgørelsen. Ingen prækvalifikation. |
| Begrænset udbud | §§ 58-60 | Alle må ansøge, men kun de udvalgte inviteres til at give tilbud. |
| Udbud med forhandling | §§ 61-66 | Må kun bruges i de tilfælde, § 61 opregner — fx når behovet ikke kan dækkes af eksisterende løsninger, eller kontrakten omfatter design eller innovation. |
| Konkurrencepræget dialog | §§ 67-72 | Dialog med de udvalgte om løsningen, før der afgives endelige tilbud. |
| Innovationspartnerskab | §§ 73-79 | Til udvikling af noget, der ikke findes på markedet endnu — og efterfølgende køb af det. |
| Udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse | §§ 80-83 | Undtagelsen. Ingen offentliggørelse — og derfor den procedure, flest klagesager handler om. |
| Projektkonkurrence | §§ 84-92 | Bruges især til arkitekt- og planlægningsopgaver. |
Offentligt og begrænset udbud kan altid vælges. De øvrige fem kræver, at en af lovens betingelser er opfyldt.
Frister: 35 dage ved offentligt udbud, 30 dage ved begrænset
Fristerne er minimumsfrister — ordregiveren skal altid fastsætte en passende frist, jf. § 93, og kompleksiteten kan gøre minimum for kort.
- Offentligt udbud, tilbud: mindst 35 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse (§ 57, stk. 2).
- Begrænset udbud, ansøgninger: mindst 30 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse (§ 59, stk. 2).
- Begrænset udbud, tilbud: mindst 30 dage fra dagen efter opfordringen til at afgive tilbud (§ 60, stk. 2).
- Forhåndsmeddelelse afkorter: til 15 dage ved offentligt udbud (§ 57, stk. 3) og til 10 dage ved begrænset udbud (§ 60, stk. 3). Det kræver, at forhåndsmeddelelsen er sendt mindst 35 dage og højst 12 måneder før udbudsbekendtgørelsen.
- Elektroniske tilbud afkorter med 5 dage (§ 57, stk. 4).
- Akut behov: ned til 15 dage ved offentligt udbud (§ 57, stk. 5) og 15 dage for ansøgninger ved begrænset udbud (§ 59, stk. 3). Fristen for tilbud kan ved akut behov gå ned til 10 dage (§ 60, stk. 6).
- Ikkestatslige ordregivere kan aftale tilbudsfristen med de udvalgte ansøgere, men aldrig under 10 dage (§ 60, stk. 5).
Lovens opbygning: syv afsnit, og afsnit II er det store
- Afsnit I — Generelle bestemmelser (kapitel 1-5): formål, anvendelsesområde, definitioner, blandede kontrakter og beregning af kontraktværdien.
- Afsnit II — Offentlige indkøb over tærskelværdien (kapitel 6-15): selve udbudsreglerne. Forberedelse, procedurer, indkøbsmetoder, offentliggørelse, udelukkelse og egnethed, dokumentation, tildeling, underretning og kontraktens gennemførelse.
- Afsnit III — Sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien (kapitel 16-17). Det såkaldte light-regime.
- Afsnit IV — Indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse.
- Afsnit V — Indkøb under tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende interesse.
- Afsnit VI — Bemyndigelsesbestemmelser.
- Afsnit VII — Klageadgang, ikrafttræden m.v. (kapitel 18-20).
Ligger kontrakten under tærskelværdien, er det afsnit IV eller V, der gælder — og hvilket af dem afhænger af, om kontrakten har klar grænseoverskridende interesse. Beregneren på tærskelværdisiden viser, hvilket regelsæt et konkret beløb falder ind under.
§ 49: opdel kontrakten — eller forklar hvorfor du ikke gør det
For mindre virksomheder er § 49 en af lovens vigtigste bestemmelser. Den siger, at en ordregiver kan udbyde særskilte delkontrakter i stedet for én samlet kontrakt — og at ordregiveren skal oplyse om baggrunden i udbudsmaterialet, hvis der ikke opdeles (§ 49, stk. 2).
Det er ikke et krav om at opdele. Men det er et krav om at begrunde, og begrundelsen er offentlig. Står der ikke noget, eller er den tynd, er det et sagligt sted at stille spørgsmål.
Ordregiveren skal desuden i udbudsbekendtgørelsen oplyse, om der må bydes på én, flere eller alle delkontrakter, og om samme tilbudsgiver kan tildeles flere (§ 49, stk. 3).
Reglerne i praksis: hvad bliver der tildelt?
Ethvert udbud efter afsnit II ender med en tildelingsbekendtgørelse i EU’s database. Det er dér, reglerne bliver til konkrete kontrakter, og det er offentligt. Se de seneste danske tildelinger — hvem der vandt hvad og til hvilket beløb, med link til hver enkelt bekendtgørelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er udbudsloven?
Udbudsloven er den danske lov om offentlige indkøb. Den fastlægger, hvilke procedurer en offentlig ordregiver skal følge, når en kontrakt overstiger EU’s tærskelværdier, og hvilke krav der gælder til udvælgelse, tildeling og gennemsigtighed. Den gældende udgave er LBK nr. 116 af 3. februar 2025.
Hvornår gælder udbudsloven?
Afsnit II gælder, når kontraktens anslåede værdi mindst svarer til tærskelværdien — 1.044.400 kr. for statslige ordregiveres vare- og tjenesteydelseskøb, 1.611.360 kr. for kommuner og regioner og 40.313.840 kr. for bygge og anlæg. Under tærskelværdierne gælder afsnit IV eller V.
Hvad er forskellen på udbudsloven og tilbudsloven?
Udbudsloven regulerer offentlige indkøb over EU’s tærskelværdier, plus indkøb af varer og tjenesteydelser under dem. Tilbudsloven regulerer bygge- og anlægsarbejder under tærskelværdien og bruger begreberne licitation og underhåndsbud i stedet for udbudsprocedurer. Et byggeri til 5 mio. kr. hører altså under tilbudsloven, ikke under udbudsloven. Et lovforslag om at ophæve tilbudsloven bortfaldt i marts 2026, så den gælder fortsat.
Hvad sker der, hvis en ordregiver bryder udbudsloven?
Sagen kan indbringes for Klagenævnet for Udbud af enhver med retlig interesse. Klagenævnet kan blandt andet annullere tildelingsbeslutningen. Loven giver desuden ordregiveren mulighed for at bringe en kontrakt til ophør i nærmere bestemte tilfælde, blandt andet hvis kontrakten er ændret på grundlæggende punkter, der ville have krævet et nyt udbud (§ 185).
Gælder udbudsloven for private virksomheder?
Ikke som købere. Men den gælder for offentligretlige organer, og den kan række ud i private kontrakter: yder en ordregiver et direkte tilskud på mere end 50 pct. til et byggeri over tærskelværdien, skal udbudslovens regler overholdes, selv om det ikke er ordregiveren, der selv tildeler kontrakten (§ 6, stk. 3-4).
Kilder
- Retsinformation: Bekendtgørelse af udbudsloven, LBK nr. 116 af 3. februar 2025
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Få svar om udbudsloven
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Tærskelværdier
Paragrafhenvisninger og beløb er kontrolleret mod lovbekendtgørelse nr. 116 af 3. februar 2025 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens offentliggjorte tærskelværdier den 29. august 2026. Siden er vejledende og erstatter ikke juridisk rådgivning.
